
Kommentarerne vælter ind efter dronning Marys overraskende nyhed

Onsdag har kongehusets kommunikationsafdeling været tidligt på færde.
Tidlig onsdag morgen blev det nemlig afsløret på Instagram, at dronning Mary er med i DR-programmet, der har fået titlen ”Søren Vesters Have – Biodiversitet og slotshaver”.

Her viser dronning Mary DR-vært Søren Vester rundt i haven ved Fredensborg Slot, hvor hun fortæller om de tiltag, der er gjort for at fremme biodiversiteten.
Det er inden programmets premiere onsdag ikke blevet meldt ud, at dronning Mary ville få en gæsteoptræden i det populære haveprogram, og derfor er det altså kommet som en kæmpe overraskelse.
Allerede fra morgenstunden er det væltet ind med likes og kommentarer på kongehusets Instagram.
Her lyder det samstemmigt, at det er en god nyhed, og at de mange royale følgere vil glæde sig til at se programmet.
Dronning Mary kan opleves i ”Søren Vesters have” onsdag den 20. august kl. 20.00 på DR1 og på DRTV.
