
Dem ser vi ikke så tit: 75-årige Reimer Bo i byen med datteren og kendt ven

Stemningen var i top, da der var gallapremiere på filmen ”The life of Chuck” i MovieHouse Hellerup.
Blandt de inviterede gæster var der særligt to kendte ansigter, der skilte sig ud, og som man sjældent ser på den røde løber.
En af dem var den tidligere tv-vært Reimer Bo, som i juni kunne fejre sin 75-års fødselsdag.
Han fulgtes med sin yngste datter, 18-årige Astrid, og en kendt ven.
Reimer Bo var nemlig i selskab med en anden tidligere tv-vært, 75-årige Samuel Rachlin.
Samuel Rachlin var i mange år journalist på TV 2 og vært på ”Nyhederne”, da TV 2 gik i luften i 1988.

Her ses Reimer Bo Christensen med sin datter og Samuel Rachlin på den røde løber.

Reimer Bo Christensen fik døtrene Ingrid, 21, og Astrid, 18, med ekskonen Pernille Rahbek, som han blev skilt fra i 2010.

Den tidligere tv-vært fyldte 75 år den 7. juni og fortalte i den anledning, hvordan han skulle fejre den store dag.
- Jeg skal fejre min 75-års fødselsdag med de 14 mennesker, der betyder mest i mit liv. Mine børn, stedbørn og børnebørn. Vi skal være hos min ældste datter, hvor vi holder en dejlig middag. Og jeg hyrer noget god musik, fortalte Reimer Bo til BILLED-BLADET.
Han har to stedbørn, fire biologiske børn og tre børnebørn.
