20. aug. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Sikke en fest! Nu er alle kunstnerne til den vildeste og stjernespækkede firmafest afsløret

Christopher, Birthe Kjær, Søren Rasted, Lene Nystrøm og Lis Sørensen.
Christopher, Birthe Kjær, Søren Rasted, Lene Nystrøm og Lis Sørensen.
Foto: Hanne Juul, Kaspar Wenstrup og Dan Mariegaard
Der er lagt op til en stor musikalsk aften, når et hav af danske stjerner skal optræde for mere end 20.000 ansatte.

Hver sommer danner Roskilde Dyrskueplads rammer om Roskilde Festival.

Årets Roskilde Festival er dog for længst forbi, men snart vil et væld af store danske stjerne igen indtage pladsen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Fredag holder virksomheden Novo Nordisk nemlig firmafest for alle deres medarbejdere, og ligesom andre år har virksomheden igen hyret en masse danske stjerner til at optræde og fyre op for et brag af en fest.

Ifølge Sjællandske Nyheder vil der være optrædener fra blandt andre Andreas Odbjerg, Birthe Kjær, Aqua og Simon Kvamm.

Derudover vil bandet Novo Family Orchestra indtage scenen, hvor der vil være gæsteoptrædener fra Christopher, Tessa, Mads Langer, Joey Moe, Lis Sørensen og Jørgen Klubien, skriver mediet.

Der er altså garanti for stor musikalsk underholdning, når alle stjernerne skal spille for publikummet, som består af over 20.000 ansatte i den danske medicinalvirksomhed.

Mere om: