
Nu bekræfter lykkelig prinsesse Märtha Louise nyt om Durek

Det var en storsmilende og veloplagt prinsesse Märtha Louise, som BILLED-BLADET mødte under den københavnske modeuge.
Der er da også kun kort tid til, hun kan fejre et-års bryllupsdag med Durek Verrett den 31. august.
- Jaa, det er fantastisk! Efter brylluppet har det bare været et virkelig dejligt år. Jeg er vild med at have ham i Norge - fordi nu ER han flyttet til Norge. Han er her 24-7, og jeg elsker det bare. Og han kan så godt sammen med børnene (Märtha Louises døtre, Maud Angelica, 22, Leah Isadora, 20, og Emma Tallulah, 16, red.). Vi er i en virkelig god periode. Jeg er så lykkelig for at have ham tæt på mig, lyder det fra prinsessen til BILLED-BLADET.
Meget bedre
Prinsessen uddyber betydningen af at have Durek, der er flyttet til Norge fra Los Angeles, så tæt på sig.
- Jeg skal ikke tale med ham i telefonen hele tiden. Jeg ved, at han er her. At være enlig mor er temmelig udfordrende. Med tre børn, der skulle igennem en meget hård tid, både psykisk og fysisk, med sorg og tabet af deres far. Det har været en ”rough ride” (hård tur. red). Vi er virkelig kommet til et godt sted nu. Det er virkelig dejligt at have én hos mig, der har min ryg, når jeg har brug for det, forstår du? Så DET er forskellen, forklarer prinsessen.
