21. aug. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Amalie og Otto fra Gift ved første blik troede de havde kysset i smug: Men sandheden var en helt anden

Amalie og Otto fra "Gift ved første blik".
Amalie og Otto fra "Gift ved første blik".
Foto: Brian Lichtenstein/Snowman Production
Amalie taler ud om hende og Ottos første kys i "Gift ved første blik". Det var slet ikke, som de forestillede sig.

Det populære kærlighedseksperiment ”Gift ved første blik” er tilbage, og i sæsonpremieren bliver Amalie og Otto gift med hinanden for rullende kameraet.

Til BILLED-BLADET fortæller Amalie, hvordan lettelsen skyllede ind over hende, da hun så sin brudgom, Otto, for første gang.

– Han var åben, sjov og kærlig, og med det samme blev jeg bare tryg i hans selskab, fortæller Amalie.

Abonnement på BILLED-BLADET

I programmet er det tydeligt at se, at der fra start er god kemi mellem det nygifte par, og de lægger da heller ikke skjul på, at de har lyst til at kysse hinanden.

Amalie fortæller, at hun og Otto var blevet enige om, at de ikke ville forcere noget og respektere hinandens grænser, når det kom til det intime, men som aften skred frem blev de mere og mere nysgerrige på det første kys.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-21/DR-0871307.jpg
Amalie og Otto fra "Gift ved første blik".
Foto: Brian Lichtenstein/Snowman Production

Og til sidst i afsnittet ser man, at kameraet fanger dem i deres første kys, og Amalie og Otto havde helt bevidst valgt at gøre det i smug.

– Det skete på et tidspunkt på aftenen, hvor gæsterne var guidet udenfor. De havde forladt lokalet, og Otto og jeg var helt alene sammen, og så ser jeg mit snit til at sende Otto et blik, at han gerne måtte kysse mig, og det fangede han, fortæller Amalie og understreger, at hun og Otto troede, at de havde det intime øjeblik for dem selv.

Men her tog de helt fejl.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-21/DR-0871305.jpg
Amalie og Otto fra "Gift ved første blik".
Foto: Brian Lichtenstein/Snowman Production

Produktionen havde holdt det hemmeligt for parret, at de var blevet opdaget.

– Det var først på premieredagen, da vi så afsnittet, at det gik op for os, at det var blevet filmet. Men vi er ikke generte over det, og det er helt okay, at det er med, siger hun og tilføjer, at det blot er lidt komisk, at de troede, de havde øjeblikket for dem selv.

Hvordan det går Amalie og Otto og de andre par fra ”Gift ved første blik”, kan du følge med i hver torsdag på DR klokken 20.00 eller på DRTV.

Mere om: