
Niklas Landin deler nyhed, der står hans hjerte nær: Det betyder meget for mig

Niklas Landin har fået en ny titel.
Den nuværende Aalborg Håndbold-målmand har takket ja til at blive ambassadør for Børns Vilkår, og det er noget, der betyder meget for ham.
Det fortæller han i en pressemeddelelse.
36-årige Niklas Landin fortæller, at alle børn og unge fortjener et liv uden svigt, og det er noget, han vil hjælpe med.
- Jeg var selv så heldig at have en tryg og kærlig barndom, men jeg er meget bevidst om, at ikke alle børn vokser op i de stabile rammer, som jeg gjorde. Derfor giver det så god mening for mig at stille min platform til rådighed og forhåbentlig være med til at skabe forandringer – store som små -, der kan betyde alverden for det enkelte barn, lyder det fra håndboldstjernen.
I 2024 afsluttede Niklas Landin sin mangeårige og imponerende landsholdskarriere. Det skete efter De Olympiske Lege, hvor de danske herrer vandt guld.
- Det er en beslutning, som har været længe undervejs, men jeg føler, at det er det rigtige tidspunkt nu, fortalte han dengang til TV 2.
Sammen med Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard blev han hyldet ved en landskamp tidligere i år, hvor deres børn var med til at fejre dem. Se billederne i artiklen herunder:
