24. aug. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Dronning Marys kommentar om børnene vækker opsigt i udlandet

Dronning Mary sammen med prins Vincent og prinsesse Josephine
Dronning Mary sammen med prins Vincent og prinsesse Josephine
Foto: Hanne Juul
Dronningen fortalte en sød detalje om sine fire børn – og det er blevet bemærket i udlandet.

Det kom som en glædelig overraskelse for royale fans, da kongehuset tidligere på ugen meldte ud, at dronning Mary skulle være med i DR-programmet ”Søren Vesters have”.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

I bedste sendetid viste dronningen seerne og Søren Vester rundt i kongeparrets vilde have ved Fredensborg Slot.

Her fortalte dronning Mary med stor begejstring om sine tanker om biodiversitet og sin glæde ved den private have.

Dronningens medvirken i programmet er også blevet bemærket i udenlandske medier – og britiske HELLO! har bl.a. bidt mærke i en kommentar, som dronning Mary kom med om sine fire børn.

DR programmet "Søren Vesters Have" på Fredensborg Slot - dronning Mary viser rundt i haven
Dronning Mary viser Søren Vester rundt i sin vilde have.
Foto: Kongehuset ©

I programmet spørger Søren Vester nemlig dronning Mary, om kongeparret godt kan få deres fire børn med ud i haven – og til dét svarer dronning Mary med et smil:

- Vores børn er meget udendørs, men jeg tror ikke, de tænker på, at ”nu skal jeg ud i naturen”. De tænker mere, at det er dejligt at få frisk luft og bevæge sig ude i naturen.

At kronprins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine godt kan lide at bevæge sig, har vi set ved flere lejligheder – ikke mindst ved Royal Run, hvor kongebørnene også løber med!

Mere om: