
Silas Holst fejrer sin elskede med flag, gaver og kærlighedserklæring

”2 år! Tillykke dejlige Bjarne! Hvad skulle man dog gøre uden dig om fødderne på én hele tiden. ELSKER ELSKER ELSKER dig! Lad os fyre den af med leverpostejmadder i aften.”
Sådan skriver Silas Holst 21. august på sin Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra.
På de fine billeder kan man se, hvordan der er pyntet, og Silas Holst oplyser, at gaverne blev åbnet fra morgenstunden.

Dagens midtpunkt er familiens elskede vovse Bjarne, der runder de to år. Bjarne er en fransk buldog – ligesom familien anden hund Dalton.

Og Bjarne bliver fejret efter alle kunstens regler.

Turbulent start på livet
6. marts sidste år introducerede Silas Holst vidunderet Bjarne for omverden med et opslag på Instagram, hvor han fortalte, at det egentlig ikke var planen, at familien skulle have to vovser.

Men Bjarne havde – efter en turbulent start på livet – brug for et hjem. Hverken Silas Holst eller hans mand, Nicolai Schwartz, kunne sige nej til at åbne deres hjem for lille Bjarne, der er tre uger ældre end deres anden hund Dalton.
Og nu har lille det sidst ankomne familiemedlem altså rundet to flotte år. Tillykke til Bjarne!
