
Prinsesse Marie med privat afsløring: Det laver prins Joachim nu

Prinsesse Marie, grev Henrik og komtesse Athena var forleden et smut forbi Nordeuropas største madfestival Copenhagen Cooking i Kødbyen.
Der var gang i den med både ratatouille-konkurrence og et spil petanque, og så blev der i den bagende sol også spist is fra Ismageriet.
Prinsesse Marie lagde ikke skjul på, at hun nyder at være tilbage i Danmark med børnene Athena og Henrik.
Marie blev af den fremmødte presse spurgt om, hvornår hun og familien flytter permanent hjem til Danmark.
Lige nu bor Marie og prins Joachim jo med deres børn i Washington DC i USA, hvor prins Joachim arbejder som forsvarsindustriattaché.


Marie med nyt om prins Joachim
Prinsessen blev også spurgt om, hvad hendes mand prins Joachim laver i disse dage.
- Han arbejder lige nu. Han er på arbejde i Danmark, afslørede Marie.
Prins Joachim har i løbet af ugerne i august i Danmark indtil videre blandt andet nået at være forbi Bellahøjbanen og Copenhagen Historic Grand Prix, som han er protektor for, og så har han været til en stor forsvarsindustriudstilling i København.
