26. aug. 2025
Af Josephine Sjelhøj

Helle Thorning-Schmidt og Soeren Le Schmidt i vildt samarbejde: Er både stolt og ydmyg

Helle Thorning-Schmidt og Soeren Le Schmidt. 
Helle Thorning-Schmidt og Soeren Le Schmidt.
Foto: Hanne Juul
Helle Thorning-Schmidt og Soeren Le Schmidt står bag Brøndby IFs nye udebanetrøje.

Når Brøndby IFs spillere fremover løber på banen til udekampe, bliver det i en trøje designet af Helle Thorning-Schmidt og Soeren Le Schmidt.

Det afslører Brøndby IF i en pressemeddelelse.

Den tidligere statsminister, der selv er stor fan af fodboldklubben, har teamet op med en af landets førende designere, som også har en stor plads i modehjertet hos dronning Mary.

I pressemeddelelsen fortæller Helle Thorning-Schmidt, at det betyder meget for hende at bidrage til at skabe en trøje, der hylder Brøndby IFs historie og arv.

- ‎Som fan er jeg både stolt og ydmyg omkring det at være med til at designe en spillertrøje til Drengene fra Vestegnen sammen med hummel, og jeg håber, den kan inspirere spillerne til at hive rigtig mange sejre med hjem, når vi spiller på udebane, lyder det fra den tidligere politiker.

Abonnement på BILLED-BLADET

Også Soeren Le Schmidt, som normalt kreerer looks i en helt anden kategori, er begejstret for den nye udfordring.

- Det har været en sjov opgave at få lov at give mit ’take’ på en ny fodboldtrøje sammen med Helle. Selvom vi er glade for klassiske detaljer, har vi også været drevet af at udfordre det traditionelle grafiske design af fodboldtrøjer med noget mere organisk. Derfor er mønstre, striber og figurer erstattet af noget mere udefinerbart, fortæller designeren i pressemeddelelsen.

På Instagram har Brøndby IF delt en video, hvor den nye designerduo præsenterer trøjen for fodboldspillerne. Se den herunder:

Den nye udebanetrøje til Brøndby IF er ikke det eneste, Soeren Le Schmidt har arbejdet på for tiden.

For nylig blev den nydesignede Støt brysterne-sløjfe afsløret, og den har designeren også givet en luksuriøs makeover. Se den i artiklen herunder:

Mere om: