
Kæmpe forskel på de to ankomster: Derfor har kong Frederik skiftet look

Tirsdag ankom kongeparret til Hanstholm Havn, hvor de skød sommertogtets andendag i gang. For kong Frederiks vedkommende foregik det i uniform, hvor han i Søværnets tjenestejakke. Og det står i skærende kontrast til gårsdagens konge-look.
For der var ingen sildesalat eller sabel at spotte, da kong Frederik mandag ankom til Sæby. Derimod var han i jakkesæt.


Men hvorfor den forskel i kongens look?
Forklaringen skal formentlig findes i ankomsten. For mens kongeskibet tirsdag kunne lægge til i Hanstholm Havn, var det ikke muligt at sejle helt ind til Sæby. Mandag smed kongeskibet derimod anker et stykke ude, og kong Frederik og dronning Mary sejlede det sidste stykke i chalup. Og de ankom derfor i den mellemstore motorbåd – og det kan være, at kong Frederik her syntes, at et jakkesæt var mere passende.
