29. aug. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Mary i australsk favorit: Denne kongelige er også fan

Kong Frederik og dronning Mary.
Kong Frederik og dronning Mary.
Foto: Kongehuset
Dronning Mary sluttede årets sommertogt i australsk design.

Årets sommertogt fik et stemningsfuldt og festligt punktum, da kongeparret torsdag aften sejlede fra Samsø, som var sommertogtets sidste stop.

På de sociale medier delte kongehuset et nyt foto af kongeparret, der i samme ombæring takkede for et vellykket sommertogt.

På billedet er dronning Mary klædt i en smuk, smaragdgrøn kjole med blomsterprint.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-29/image00001.jpeg
Billedet er taget på Kongeskibet Dannebrog.
Foto: Kongehuset

Ifølge UFO No More er kjolen ny, og den er fra Zimmermann, der er et australsk mærke, som dronning Mary flere gange har vist sig i – ifølge UFO No More har dronning Mary hele ni kjoler fra Zimmermann.

Den flotte kjole er også blevet set på en anden kongelig kvinde: Ifølge royal.fashion.daily har hertuginde Sophie båret Zimmermann-kjolen tilbage i juni måned, da hun besøgte en balletskole.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-29/20250624-195734-6-2883x4325ma.jpg
Hertuginde Sophie i London i juni 2025.
Foto: Lucy North/PA Images/Ritzau Scanpix

Hertuginde Sophies kjole er dog en slå om-kjole, mens dronning Marys kjole lukkes i livet med knapper. Stoffet og printet på kjolen er dog præcis det samme.

Mere om: