31. aug. 2025
Af Christinna Braun

Ingen almindelig søndag i Sverige: Carl Philip og Sofia deler billede af sønnen Gabriel

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: The Royal Court of Sweden
Den står med garanti på fejring hjemme hos Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofia denne søndag!

Der er helt sikkert altid gang i den hjemme hos svenske prins Carl Philip og prinsesse Sofia i Villa Solbacken. Sammen har de fire børn, prins Alexander, prins Gabriel, prins Julian og lille prinsesse Ines, som kom til verden i februar.

Søndag er ingen undtagelse for sang og leg, for her fylder prinseparrets Gabriel 8 år.

Abonnement på BILLED-BLADET

Siden Gabriel var helt lille, har prins Carl Philip og prinsesse Sofia delt et fint billede på deres Instagramprofil for at markere hans fødselsdag.

Her har de også gerne givet et par ord med på vejen for at beskrive, hvordan deres Gabriel er.

Han er gennem årene blevet kaldt ”glædesspreder”, ”nysgerrig”, ”charmerende” og ”ydmyg”, bare for at nævne lidt.

I år har prins Carl Philip og prinsesse Sofia også delt et nyt billede af prins Gabriel på fødselsdagen, og her lyder teksten ”I dag fejrer vi vores vidunderlige Gabriel, som fylder 8 år”.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia er naturligvis også flinke til at dele billeder, når deres andre børn fylder år.

Da prins Alexander i april fyldte 9, blev han kaldt ”glædesspreder”, mens prins Julian blev kaldt ”sprudlende”, da han fyldte fire år i marts.

Familiens yngste, lille prinsesse Ines, som kom til verden den 7. februar, er endnu ikke blevet delt så meget på prinseparrets sociale medier.

Mere om: