
Læs også
Får vi Marius Borg Høiby at se igen sammen med kongefamilien? Ekspert tvivler
Fra den 3. februar til 13. marts næste år føres retssagen mod Marius Borg Høiby, der er tiltalt for 32 forhold, heriblandt flere voldtægter, vold, hærværk og mishandling.
28-årige Marius Borg Høiby er som bekendt søn af kronprinsesse Mette-Marit, og et af mange spørgsmål har været om, hvorvidt hun mon vil vidne i retten.
Statsadvokaten har tidligere afvist, at det vil ske, og nu er det også officielt.
Et dokument fra anklagemyndigheden, der blev offentliggjort i dag mandag, viser, at 53 vidner vil blive indkaldt, men ingen af disse er fra kongefamilien.
Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Dermed skal hverken kronprinsesse Mette-Marit eller kronprins Haakon vidne i sagen, der kan koste Marius Borg Høiby op mod 10 års fængsel.