
Pusle Helmuth: Jeg er helt rørt

I flere sæsoner har Pusle Helmuth stået som gæst på den røde løber for at bliver fotograferet og tale med journalisterne inden aftenens ”Vild med dans” begyndte.
Gang på gang har hun ærligt fortalt den fremmødte presse, at hun inderligt ønskede at få en plads inde på gulvet i det program, som hun elsker. Ligesom hun elsker at danse.
Her er hun på rød løber til "Vild med dans" sammen med datteren Victoria.

Lykkelig og rørt
Håbet om en plads på ”Vild med dans”-holdet var næsten svundet ind, men så – pludselig og lige på falderebet - har Pusle Helmuth fået en plads i ”Vild med dans”.
Ovenikøbet i programmets sidste sæson.

- Jeg er så lykkelig over, at jeg får lov til at være med i den sidste sæson af ”Vild med dans”.
- Det har jeg drømt om i så mange år.

- Jeg har glædet mig så meget, og nu er vi i gang.
- Jeg er helt rørt. Det er den største drøm, der bliver opfyldt, fortæller en bevæget Pusle Helmuth til BILLED-BLADET.
Lykken er kun endnu større med Damian Czarnecki som dansepartner. Det var nemlig præcis ham, Pusle havde håbet på at få.

Træningen er i fuld gang, og 26. september skal publikum i studiet og seerne hjemme i stuerne – samt, ikke at forglemme, de tre dommere, Marianne Eihilt, Lene James Mikkelsen og Sonny Fredie Pedersen, se hvor dygtig Pusle Helmuth og Damian er blevet sammen.
