
Dronning Maxima tilbage på arbejde i elegant stil: Her benytter hun det populære sandwich-trick

Dronning Maxima returnerede tirsdag til sine royale opgaver, efter hun har tilbragt sin sommerferie i Grækenland.
Den 54-årige dronning besøgte infrastruktursektoren i Amstelveen, Ouderkerk aan de Amstel og Hilversum, hvor hun blandt andet blev klogere på, hvordan man genbruger råmaterialer, når der for eksempel skal bygges en ny motorvej.

Dronningen ankom i et elegant look, hvor hun ifølge Vanitatis benyttede sig af et helt særligt stylingtrick.

Ifølge det spanske medie benytter dronningen sig af den såkaldte "sandwich-metode" i sit look.
Med sandwich-metoden kombinerer man for eksempel top og sko i samme nuance, som så er brødet i sandwichen, med bukser eller nederdel i en kontrastfarve, og det er så "fyldet" i sandwichen.
"Sandwich dressing", som trenden hedder, er især blevet populær på det sociale medie TikTok. Ved at "sandwiche" farverne i ens outfit, skaber man visuel harmoni, og resultatet er et poleret og gennemtænkt udtryk.
