8. sep. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Annette Heick har stået på ønskelisten i mange år: Skal være med i Nykøbing Falster Revyen

Annette Heick
Annette Heick
Foto: Hanne Juul
Annette Heick kan næste år opleves i Nykøbing Falster Revyen. Hendes forældre har en helt særlig tilknytning til stedet.

Mange steder er årets revy-sæson gået på hæld, og dermed er det blevet tid til at afsløre, hvem man kan glæde sig til at se til næste års revyer rundt om i landet.

I sidste uge kom det frem, at Cirkusrevyen har Lars Mikkelsen med på holdkortet for første gang, og i Nykøbing Falster har de også sikret sig et stort navn. I en pressemeddelelse fremgår det, at Annette Heick skal være en del af revyen i 2026.

”Annette har i mange år stået på vores ønskeliste – og NU er det endelig lykkedes at få hende med på holdet!”, skriver revyen om scoopet.

Hendes forældre kender revyen bedre end de fleste, for de har begge medvirket i revyen, og i 1990’erne var de tilmed direktører selvsamme sted.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Nu er det Annette Heicks tur, og hun skal stå på scenen med Karsten Jansfort, Gordon Kennedy, Bente Eskesen og Sebastian Harris. Mickey Pless er kapelmester, mens Jeanne Boel er ny instruktør.

Der er premiere den 18. juni 2026, og Nykøbing Falster Revyen spiller frem til 22. august.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-08/nykobing.jpg
Nykøbing Falster Revyen 2026.
Foto: Nykøbing Falster Revyen

Mere om: