8. sep. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Catherine på weekendarbejde i designerblazer: Dronning Mary er også fan

Prinsesse Catherine og dronning Mary. 
Prinsesse Catherine og dronning Mary.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix, Hanne Juul
Britiske prinsesse Catherine overværede lørdag kvindernes Rugby World Cup i Brighton & Hove Albion Stadium.

Den stod på weekendarbejde for prinsesse Catherine, der lørdag overværede kvindernes Rugby World Cup.

Her tørnede England sammen mod Australien, og prinsessen heppede med, da hun er protektor for Rugby Football Union.

Grundet hertuginde Katharine af ​​Kents død tidligere på ugen, var den 43-årige prinsesse respektfuldt klædt i sort.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-08/20250906-180532-5-2588x3882ma.jpg
Prinsesse Catherine hepper med fra lægterne.
Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge UFO No More havde prinsesse Catherine en sort blazer på fra Alexander McQueen, som hun har haft siden 2018.

Den britiske prinsesse er ikke den eneste kongelige, der er fan af den skarpt skårede blazer.

Dronning Mary har den samme blazer, og hun har båret den en håndfuld gange siden 2018.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-08/20201007_HJP8284.jpg
Her har Mary blazeren på i 2020.
Foto: Hanne Juul

Den sorte uldblazer fra det britiske modehus må virkelig siges at være en royal favorit: Ifølge royal.fashion.daily har hertuginde Meghan også blazeren.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-08/MEGA156883_005.jpg
Her har hertuginde Meghan blazeren på i 2018.
Foto: MEGA

Mere om: