
Efter paryk-debat: Prinsesse Catherines frisure trækker nye overskrifter

Da prinsesse Catherine i sidste uge vendte tilbage fra sommerferien og til hverdagen som kongelig, blev det bemærket flere steder, at hendes hår så ud til at have undergået lidt af en forvandling.
Kates hår så lysere og mere voluminøst ud, og det i en sådan grad, at der på Hello Magazines Instagramprofil hurtigt opstod debat om, hvorvidt prinsessen mon havde iført sig en paryk.
Sideløbende med paryk-snakken gjaldt der en diskussion om, hvorvidt man mente, den lysere nuance var en god beslutning eller ej, og her så der ud til at være en overvægt af fans, der foretrak Kates klassiske mørke hårfarve.
Om prinsessen har skelet til kommentarsporene og været til frisøren dagen efter, eller om det bare er lyset, der spiller et puds, vides ikke, men Kates hår så ihvertfald markant anderledes ud, da hun lørdag var til rugbykamp.
Det skriver Hello Magazine.
Mandag har prinsesse Catherine så været med prins William på officiel opgave i Sunningdale, og her ser hendes hår også mørkere ud i forhold til torsdagen - se billederne herunder:




