9. sep. 2025
Af Majken Munk

”50 år er mange år”: Sådan har Caroline Fleming det med sin alder

Caroline Fleming
Caroline Fleming
Foto: Mikael Rieck
Caroline Fleming fylder 50 år tirsdag den 9. september. Hun sætter ord på, hvor hun er i livet som 50-årig, og hvordan hun har det med sin alder.

Det er en stor dag for Caroline Fleming, som tirsdag den 9. september runder et skarpt hjørne.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Hun fylder 50 år.

For hende markerer den runde fødselsdag at hun er nået til et punkt i sit liv, hvor hun virkelig kan gøre brug af alt det, hun har skrabet sammen af erfaring.

- Jeg er faktisk ved at nå til en kæmpestor milepæl i mit liv, hvor jeg føler; det er nu, det begynder, fordi det er nu, jeg har erfaringen. Det er nu, jeg har livsviden. Det er nu, jeg har lært alle de livslektioner, jeg kan for at være Caroline 2.0 forretningskvinde, fortæller hun med et smil til BILLED-BLADET.

Caroline Fleming har i årevis haft gang i mange forskellige projekter, men det, der optager hende nu, er at drive skønhedsklinikken Caolín med sin kæreste Frederik Kølle, der er kirurg. De har i 2024 arbejdet på at få klinikken op at stå, og i januar kunne de for første gang åbne dørene.

Der er ingen tvivl om, at Caroline Fleming har fundet sig godt til rette i det liv, hun lever nu.

Det er også medvirkende til, at hun faktisk har det meget godt med fylde 50 år, selv om det kan være svært at begribe, hvor tiden er blevet af.

- Det er vildt. Det er fantastisk. Jeg har det virkelig godt med at fylde rundt. Jeg har det godt med, hvor jeg er i livet. Jeg synes, det er en rigtig spændende tid, vi går i møde. Jeg er præcis, hvor jeg gerne vil være, fortæller hun og uddyber:

- Det bliver med celebration. En fejring af livet. 50 år er mange år. Det er jo en milepæl. Det er helt vildt, hvor mange jule, man har haft. Det er helt vildt, hvor mange somre, der er gået. Det er vildt, hvor mange lessons, man har lært. Det er vildt, hvor godt man kender sig selv. Det er virkelig dejligt at hvile i den, man er. Det er fantastisk at vide, hvad jeg vil. Hvad jeg vil bruge min tid på, og hvad jeg ikke vil bruge min tid på. Det er et stærkt tidspunkt, understreger hun.

Læs HELE interviewet med Caroline Fleming i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 11. september.

Mere om: