
I maj fyldte han fem år: Nu bliver han landets nye ”kronprins”

Den 10. maj i år fyldte Luxembourgs prins Charles fem år, og det var ikke hvilket som helst år, han så ind i.
Godt et halvt år senere – den 3. oktober – bliver kun femårige Charles landets nye ”kronprins”.
Det sker, når hans farfar, storhertug Henri, abdicerer og overlader tronen til Charles’ far, Guillaume.
Læs hele programmet herunder.

Dermed bliver Charles den nye ”kronprins”, som i Luxembourg kaldes arvestorhertug.
Selvom 2025 er et skelsættende år for lille Charles, bliver det ikke nyt for ham at skulle med på officielle opgaver.
Prins Charles fejrer 5-års fødselsdag
Siden han var helt lille, har han været med mor og far på flere opgaver, hvilket har været vigtigt for arvestorhertugparret. På den måde kunne de vise prins Charles og lillebror, toårige prins François, hvad der venter dem i fremtiden.

Arvestorhertug Guillaume og arvestorhertuginde Stephanie har især haft deres to sønner med på besøg på plejehjem, og her har de to små charmerende prinser været vældig populære og har været garanti for både smil og grin.