
Se billederne: Kendte gæster strømmer til premieren på Fame
For et år siden var der ikke så mange, der kendte Anna Munch, men så kom hun med i ”Vild med dans”, og det ændrede hendes liv.
Ikke nok med at hun og Eugen Miu løb med sejren, så fik Silas Holst også øjnene op for hendes talent, og de næste mange uger kan hun derfor opleves som musicalstjerne.

Anna Munch spiller hovedrollen i ”Fame”. På rollelisten finder man blandt andre også netop Silas Holst samt Camilla Bendix og Annette Heick.
Anna Munchs og Silas Holsts fortid i ”Vild med dans” var også til at spore på den røde løber, for en lang række stjerner fra programmet var med til premieren.
Det samme var en lang række andre kendte danskere.
Se billederne i galleriet herover.
”Fame” spiller i Falkonersalen frem til den 18. oktober, og derefter tager musicalen på turne til Vejle og Holstebro.
