10. sep. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Fantastisk dag venter kong Frederik og dronning Mary: Får gæster til middag i deres private palæ

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Det er en helt særlig dag for kong Frederik og dronning Mary som er klar til at runde sejlsæsonen af på fornem manér.

Kongeparret har oplevet en forrygende sejlsæson med kongeskibet Dannebrog.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det hele kulminerede med årets sensommertogt, der sidst i august bragte kong Frederik og dronning Mary til Frederikshavn Kommune, Thisted Kommune samt til Læsø og Samsø.

I eftermiddag rundes sejlsæsonen med Dannebrog officielt af, når kongeparret går i land ved Nordre Toldbod.

Det bliver højtideligt, når Mary og Frederik sejler i chalup fra kongeskibet ved Bøje 1 og ind til kajen ved Nordre Toldbod i København.

Kongeparret tager imod i palæet

Den fine dag med finale på sejlsæsonen rundes af med en såkaldt strygemiddag.

Kongeparret har inviteret Dannebrogs officerer til middag hjemme i deres private palæ, Frederik den ottendes palæ, på Amalienborg.

Strygemiddagen finder sted i aften og officererne skal være på plads hos kong Frederik og dronning Mary klokken 19.00.

Mere om: