
Prinsesse Madeleine helt i hvidt: Havde valgt budgetvenligt tilbehør til sin luksuskjole

Tirsdag stod den på et tætpakket program for den svenske kongefamilie.
Det var nemlig dagen for åbningen af Riksdagen, og det blev markeret med en gudstjeneste, selve åbningen af Riksdagen og en koncert om aftenen.

Dresscoden for dagen er farverne sort og hvid for at hylde den måde, hoffets kvinder gik klædt på tilbage i 1700-tallet.
I dagtimerne var prinsesse Madeleine hoppet i et elegant, sort look, og om aftenen til koncerten hoppede hun i et totalt hvidt look.

Ifølge UFO No More er hendes kjole, der består af en bouclé-overdel med bælte i taljen og en plisseret nederdel i chiffon med blondekant, fra det London-baserede mærke Self-Portrait.
Til designerkjolen, der koster 3.200 kr., havde den 43-årige prinsesse tilsat prisvenligt tilbehør: Således er hendes rhinstenssko fra Zara, mens den hvide håndtaske er fra Mango.
Den smukke kjole fra Self-Portrait er en royal favorit: Da prinsesse Catherine tilbage i maj markede VE-dag, var hun hoppet i en langærmet udgave af den samme kjole.

