10. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Kong Frederik og dronning Mary afholder Strygemiddag: Her er alle gæsterne

Kongeparret afholder Strygemiddag. Gæsterne ankommer.
Gæsterne ankommer til Frederik VIII's Palæ på Amalienborg, hvor kongeparret afholder Strygemiddag i anledningen afslutningen på Kongeskibet Dannebrogs sejlsæson.

Onsdag aften åbner kongeparret dørene til palæet.

I anledningen af afslutningen på Kongeskibets sejlsæson har kong Frederik og dronning Mary inviteret til Strygemiddag, og blandt gæsterne er Kongeskibet Dannebrogs mange officerer.

Kort før kl. 19 begyndte gæsterne at dukke op på Amalienborg Slotsplads, og her kunne man ane, at officererne var i deres messeuniformer.

Udover kongeskibets besætning var også kongehusets øverste medarbejdere blandt de inviterede.

Se gæsternes ankomst i galleriet øverst.

Hvert år markeres afslutningen på den kongelige sejlsæson med Strygemiddagen. Ifølge kongehuset kommer betegnelsen af, at der stryges kommando, hvilket vil sige, at kommandotegnet (vimpelen) tages ned fra Kongeskibet Dannebrog.

Tidligere er Strygemiddagen også blevet afholdt på Fredensborg Slot, og sidste år var det i Christian VII's Palæ på Amalienborg. Men i år er det altså i kongeparrets palæ, Frederik VIII's Palæ.

Mere om: