11. sep. 2025
Af Simone Løvstad Kristensen

Dennis Knudsen er jublende lykkelig: Endelig skete det

Dennis Knudsen.
Dennis Knudsen.
Foto: Martin Høien
Dennis Knudsen har måttet undvære kørekortet i over to år, men nu er det slut.

Det er en lykkelig Dennis Knudsen, som glæder sig over, at han langt om længe kan sætte sig bag rattet igen.

Kendisfrisøren har nemlig været til køreprøve, hvor han bestod med nul fejl, lyder det i et opslag på hans Instagram.

- Jaaaaaa, så er kørekortet hjemme igen, jubler han.

Han har måttet leve uden kørekortet i to et halvt år, da han fik det frakendt på Molslinjen under en episode, hvor han passerede en færgeovergang.

Til Se og Hør fortæller han, at kørekortet skal fejres med børnene.

- Det skal fejres ved, at børnene skal hentes tidligt, og så skal vi ud at spise god mad. Måske skal vi en tur i Tivoli og have en stor is. Vi skal i hvert fald fejre, at jeg nu har fået kørekort, siger han til mediet.

Dog skal han først ud at finde en ny bil, før han for alvor kan tage kørekortet i brug.

Mere om: