14. sep. 2025
Af Majken Munk

Som sunket i jorden har holdt pause: Nu vender Kristian Bech tilbage med ny sag

Kristian Bech
Kristian Bech
Foto: Mikael Rieck
I slutningen af juli rullede det seneste afsnit af ”Som sunket i jorden” over skærmen. Nu vender programmet tilbage med en ny sag.

Vært på ”Som sunket i jorden” måtte i slutningen af juli komme med en ærgerlig besked.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

Han kunne dengang nemlig oplyse seere af TV 2-programmet om, at efter det seneste afsnit af ”Som sunket i jorden”, holdt programmet pause i et par måneder.

De månederne er nu gået, og Kristian Bech vender tilbage med et par spritnye afsnit.

Det afslører TV 2.

Der venter nemlig Kristian Bech og resten af redaktionen en ny sag om et familiemedlem, der er forsvundet.

Han skal nemlig hjælpe Alexander med forhåbentlig at finde frem til sin mor Constance.

En aften i 1980’erne er han til middag hos sin mor, men bølgerne går højt og de ender med i et stort skænderi.

Alexander forlader sin mors lejlighed i vrede.

Et par år senere – uden at de har haft kontakt – vil han forsones med sin mor Constance, men da han banker på døren til lejligheden, er det en vildt fremmed, der åbner.

Siden har Costance været forsvundet.

Kristian Bech med Alexander i "Som sunket i jorden"
Kristian Bech med Alexander i "Som sunket i jorden"
Foto: TV 2

Om det lykkedes Kristian Bech at hjælpe Alexander med at finde nye informationer om Constance, bliver foldet ud i et dobbeltafsnit.

Første del har premiere den 25. september klokken 20.00 på TV 2. Anden del sendes torsdagen efter den 2. oktober.

Mere om: