Stod i kaotisk situation lige inden rejsen: Sådan klarede Maria Mainz problemet

Utrolig mange danskere har nok stået i samme kaos inden for de seneste par sommermåneder.
Badebukser, tandbørste og meget andet skulle pakkes ned i kufferten, så familien var klar til at smutte på en velfortjent sommerferie.
Der er dog én ting, som er særdeles vigtig at huske at pakke – nemlig sit pas.
Det var dog svært for Maria Mainz fra "Årgang 20," da hun slet ikke kunne finde sit pas.
På Instagram deler hun et par billeder af sig selv og kæresten Daniel – og samtidig skamroser hun ham til skyerne. Inden rejsen havde han nemlig været god til at samle alle familiens pas i en bunke, så han var sikker på, at familien kunne komme afsted på ferie.
Alligevel er det på en eller anden måde lykkedes Maria Mainz at smide sit pas væk kort inden, familien skulle mod flyvemaskinen. Hun måtte derfor skynde sig at få lavet et nødpas, så resten af ungerne og Daniel ikke skulle tage alene afsted.
Det er ikke alle lande, som accepterer nødpas, men det gør Malta, hvor familien skal rejse hen – heldigvis.
Maria Mainz forstår ikke selv, hvordan det er lykkedes hende at smide passet væk – og så ærgrer det hende da også lidt, for sådan et nødpas er ikke helt billigt.
I opslaget skriver hun, at familien bare må lade være med at shoppe så meget på turen.
Flere af hendes følgere kommenterer da også, at det er noget uheldigt – og at passet sikkert dukker op, lige når familien vender hjem fra ferie.
Mon ikke vi får lidt flere glimt af familien tur till Malta, når "Årgang 20" kører over skærmen næste gang.