13. sep. 2025
Af Laura Dalgård Hansen

Første billede af prins Laurent og hans ’hemmelige’ søn sammen: Sådan var første samtale med Clement

Prinsesse Claire og prins Laurent 
Prinsesse Claire og prins Laurent
Foto: James Arthur Gekiere/AFP/Ritzau Scanpix
Tidligere på ugen offentliggjorde Belgiens prins Laurent, at han er far til 25-årige Clement Vandenkerckhove. Nu er det første billede af far og søn sammen blevet delt.

Det trak overskrifter verden over, da prins Laurent tidligere på ugen i en pressemeddelelse anerkendte, at han er far til 25-årige Clement Vandenkerckhove.

I årevis har der været rygter om, at den belgiske konges lillebror havde endnu et barn, og nu er det blevet bekræftet.

Det første billede af far og søn er nu også dukket op, skriver Hello.

Det belgiske medie VTM har lavet en dokumentar om Clement, og den belgiske kongehusreporter Wim Dehandschutter har på X delt detaljer om dokumentaren. Første samtale mellem far og søn foregik i telefonen.

”Jeg hørte en dyb stemme sige: ”Hej, hvem taler jeg med?” Jeg sagde: ”Det er Clement”. Det første, han sagde, var: ”Og hvordan har du det?” Mit hjerte bankede. Vi talte i 40 minutter, mindes Clement.

Abonnement på BILLED-BLADET

En DNA-test har bekræftet, at de er far og søn.

Prins Laurent fik for 25 år siden Clement med sangeren og tv-personligheden Wendy Van Wanten.

Prins Laurent er gift med prinsesse Claire, som han har sine tre yngste børn med; Louise på 21 samt Nicolas og Aymeric på 19.

Mere om: