Kongehus bekræfter: De overværer tronskifte i Luxembourg

Den 3. oktober bliver en historisk dag i storhertugdømmet Luxembourg.
Her overlader storhertug Henri efter 25 år på tronen embedet til sin ældste søn, Guillaume.
Dagens program kommer til at stå på både abdikations- og indsættelsesceremoni, ligesom der også vil være reception og gallamiddag på dagen.
Der begynder så småt også at dukke nyt op om, hvilke europæiske kongehuse der vil være repræsenteret på den store dag.
Det hollandske kongehus har netop bekræftet, at kong Willem-Alexander og dronning Maxima overværer tronskiftet, og de har deres ældste datter prinsesse Amalia med.
Det hollandske kongehus oplyser, at den kongelige trio både vil overvære de to ceremonier, samt at de vil være med til både reception og gallamiddag på den historiske dag.