
Læs også
Sonja Oppenhagen prøvede noget nyt: Har lært det af sine børnebørn
Omtrent hver anden uge holder kong Frederik audiens, hvor danskere blandt andet kan takke for, at de har modtaget en kongelig orden eller medalje.
Og til dagens audiens var der et særdeles velkendt ansigt blandt de mange audienssøgende.
Skuespillerinden Sonja Oppenhagen, der blandt meget andet er kendt for sin rolle som Vicki i "Matador" og Lydia i "Badehotellet", var nemlig troppet op på Christiansborg Slot.
Her takkede hun kong Frederik for at have modtaget Ridderkorset.
76-årige Sonja Oppenhagen blev uddannet fra Odense Teater i 1971, men allerede inden da havde hun blandt andet spillet rollen som Rikke i de originale "Min Søsters Børn"-film.