16. sep. 2025
Af Pelle Rigtrup

Det britiske kongehus tager afsked med hertuginde Katharine: Disse kongelige deltager

Kong Charles og dronning Camilla.
Kong Charles og dronning Camilla.
Foto: Paul Campbell/Reuters/Ritzau Scanpix
Flere medlemmer af det britiske kongehus vil være at finde i Westminster Cathedral, når der senere i dag tages afsked med hertuginden af Kent.

I dag, tirsdag den 16. september, tages der afsked med hertuginde Katharine af Kent, der sov stille ind torsdag den 4. september.

Begravelsen finder sted i Westminster Cathedral, og her vil flere medlemmer af det britiske kongehus deltage.

Abonnement på BILLED-BLADET

Det britiske kongehus har tidligere bekræftet, at kong Charles og dronning Camilla vil deltage sammen med andre medlemmer af kongefamilien, men her til eftermiddag kom der en trist nyhed fra dem. Dronning Camilla må således melde afbud, da hun er ramt af bihulebetændelse.

Hertug Edward af Kent, der var gift med den nu afdøde hertuginde i 64 år, vil naturligvis også deltage. Det samme gør sig gældende for medlemmer af hertugindens familie.

Det desuden blevet bekræftet, at prins William og prinsesse Kate også deltager. Efter nyheden om hertuginde Katharines død delte de en rørende besked på Instagram, hvor de blandt andet skrev, at hun vil blive savnet.

Det vides heller ikke, om prinsesse Anne deltager, men hvis man kigger i kongehusets kalender, virker det ikke så sandsynligt, da hun i dag har intet mindre end tre kongelige opgaver.

Mere om: