16. sep. 2025
Af Lærke Valentin

Royal begravelse: Folk gispede, da prins Andrew pludselig dukkede op

Prins Andrew
Prins Andrew
Foto: Jordan Pettitt/AFP/Ritzau Scanpix
Det kom vist som et stort chok for de fleste, da den skandaleramte prins Andrew pludselig dukkede op til begravelsen.

En begravelse plejer ikke at indeholde så store overraskelser, men regler er til for at blive brudt.

Tirsdag deltog store dele af adlen og den britiske kongefamilie i begravelsen af hertuginde Katharine af Kent.

Blandt andet kong Charles samt prins William og prinsesse Kate deltog i begravelsen, hvilket var en glædelig overraskelse for manges vedkommende.

Abonnement på BILLED-BLADET

En endnu større overraskelse var det dog, da den skandaleramte prins Andrew pludselig dukkede op. Ved sin side havde han ekskonen Sarah Ferguson.

Ifølge det britiske medie Mirror, som var til stede ved begravelsen, skulle den almene befolkning, der havde stået tætpakket omkring indgangen til Westminster Cathedral i London, have reageret voldsomt.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-16/20250916-151128-3-1920x2677web.jpg
Prins Andrew og Sarah Ferguson
Foto: Jordan Pettitt/AFP/Ritzau Scanpix

Der skulle nemlig have lydt flere gisp, da prinsen trådte ud af bilen. Her var det tydeligt, at folkemængden bestemt ikke havde forventet at se prinsen her.

Mediet skriver dog ikke noget om de kongeliges reaktion, så om de vidste, at prins Andrew deltog, er ikke til at vide.

Prins Andrew forsøgte bestemt ikke at skjule sig til begravelsen, da han gik direkte ind og satte på forreste række.

Buckingham Palace har tidligere bekræftet, at hertuginden døde fredeligt i sit hjem på Kensington Palace den 4. september.

Mere om: