
Parret bekræfter: Poul Nyrup Rasmussens nye kæreste er kendt

Poul Nyrup Rasmussen kunne i en ny podcast på DR ”Peter og profeterne” røbe, at han havde fundet kærligheden på ny.
Den 82-årige tidligere politiker nævnte dog ikke deri, hvem den heldige var.

Men nu har parret valgt at stå frem med deres kærlighed i en fælles udtalelse til Ritzau.
For Poul Nyrup Rasmussens nye kæreste er et kendt navn.
Det er nemlig musikeren Michala Petri, 67, der er kendt for sine evner på blokfløjte.
- Ja, sammen har vi fundet kærligheden. Vi kommer fra forskellige verdener, men har fælles livssyn, fælles glæde ved musik og fælles ønske om at gøre noget, der rækker ud over os selv. Alt i alt er vi nærmest lykkelige, siger Poul Nyrop Rasmussen og Michala Petri i udtalelsen ifølge Se og Hør.

Poul Nyrup Rasmussen blev alene, da hans hustru, Lone Dybkjær, døde efter længere tids sygdom for fem år siden.
Forinden havde parret været gift i 26 år.
Michala Petri har tidligere dannet par med musiker Lars Hannibal. De fik også to børn sammen. Parret blev skilt i 2010.
