17. sep. 2025
Af Majken Munk

Ville have stunden for sig selv: Donald og Melania Trump har besøgt dronning Elizabeths grav

Dronning Elizabeth samt Donald og Melania Trump
Dronning Elizabeth samt Donald og Melania Trump
Foto: Royal Household/Reuters/Ritzau Scanpix og Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix
Donald og Melania Trump er på statsbesøg i Storbritannien, hvor de på deres første dag havde et privat øjeblik til ære for dronning Elizabeth.

Onsdag har den amerikanske præsident Donald Trump og præsidentfrue påbegyndt deres to dage lange statsbesøg i Storbritannien.

Kongelige begivenheder og kendisnyt - direkte i din indbakke!

De blev modtaget af kong Charles og dronning Camilla samt prins William og prinsesse Kate.

Der har i løbet af dagen været flere programpunkter – og flere af dem, hvor der har været stort presseopbud.

Men i løbet af dagen har der også været private øjeblikke.

Ét af dem var da præsidentparret besøgte St. Georges Chapel.

Her er dronning Elizabeth begravet, og hun var årsagen til, at det amerikanske præsidentpar besøgte stedet.

De lagde en krans på dronningens grav.

Det afslører et opslag på den britiske kongefamilies officielle Instagram.

Netop de første 10 minutter af præsidentparrets besøg, hvor de lagde kransen, var privat uden pressen.

Efterfølgende oplevede præsident Donald Trump og hustruen en koncert med et børnekor, som pressen også måtte overvære.

Præsident Donald Trump og præsidentfruen Melania Trump med børnekor St. George's Chapel.
Præsident Donald Trump og præsidentfruen Melania Trump med børnekor St. George's Chapel.
Foto: Evan Vucci/Pool via REUTERS/ Ritzau Scanpix

Donald Trump mødte dronning Elizabeth under sit og Melania Trumps statsbesøg i Storbritannien i 2019.

I forbindelse med dronningens død udtalte Donald Trump sig med meget varme ord om Elizabeth.

Dengang sagde han, at han og hustruen havde nydt samværet med dronningen, og at de aldrig vil glemme hende store visdom og fantastiske humor.

Han sluttede af med ordene: ”der var ingen som hende”.

Mere om: