18. sep. 2025
Af Caroline Andersen

Mascha Vang drømmer om at flytte: Nu giver hun en status på husprojektet

Mascha Vang.
Mascha Vang.
Foto: Mikael Rieck
Mascha Vang har gennem længere tid drømt om at finde et nyt hus til sin lille familie, der består af ægtemanden Troels og datteren Hollie.

For lige knap et år siden havde Mascha Vang og ægtemanden Troels Krohn Dehli solgt deres hus og skrevet under på deres drømmehjem.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men sælger trak sig i sidste øjeblik ud af handlen - og det betød, at Mascha Vang og ægtemanden måtte trække deres egen bolig af markedet.

Sidenhen har parret holdt nøje øje med boligmarkedet - men her har de stadig ikke fundet drømmeboligen.

Det skriver Mascha Vang i sin story på Instagram, hvor hun forklarer, at parret har opgivet håbet om at finde en færdigbygget bolig.

Det betyder derfor, at de leder med lys og lygte efter en grund, hvor de kan bygge deres eget hus med alt det, de drømmer om.

Den lille familie drømmer om en landejendom, hvor de blandt andet kan have plads til familiens to heste.

Mere om: