
Få dage efter kongelig begravelse: Kong Charles' gudsøn separeret

Det var en sorgens dag i den britiske kongefamilie tirsdag, da der blev taget afsked med hertuginde Katharina af Kent.
Flere medlemmer af den kongelige familie deltog i begravelsen, der foregik i Westminster Cathedral.

Her sagde hendes mand gennem 64 år hertug Michael af Kent sit sidste farvel omgivet af blandt andre kong Charles, prins William og prinsesse Kate.
Kun få dage efter begravelsen er der igen trist nyt for familien. Det skriver Hello Magazine.
For det blev ved begravelsen bemærket, at hertuginde Katharine af Kents søn lord Nicholas Windsor ikke var i selskab med sin hustru Paola.
Nu står det klart hvorfor.
For The Daily Mail kan rapportere, at lord Nicholas Windsor og Paola er separeret.

Lord Nicholas Windsor og hustruen har tre sønner sammen.
Da parret giftede sig i 2006, trak det overskrifter, fordi det var det første romersk-katolske bryllup i den kongelige familie siden dronning Mary regerede i det 16. århundrede.
Det var også det første bryllup med kongelige, der blev afholdt i Vatikanet.
Lord Nicholas Windsors mor hertuginde Katherina af Kent konverterede til katolicismen i 1994, og hun fik dermed også en katolsk begravelse.
Nicholas Windsor er gudsøn til kong Charles. Han var brudesvend, da Charles giftede sig med prinsesse Diana.
