
Morten fra Gift ved første blik overrasker med nyt look: Nu har han fået en tatovering i hovedet

En ny tilværelse som single har betydet en ændring i "Gift ved første blik"-stjernen Morten Mortensens udseende.
Den nye titel som single gav Morten Mortensen lysten til at ændre på sit udseende, så han kunne få en frisk start.
Det har betydet, at Morten Mortensen har fået en tatovering - og den sidder et ganske særligt sted.
Tatoveringen sidder nemlig på hans hoved.
Det fortæller tv-stjernen til HER&NU, hvor han afslører, at han har fået tatoveret en sommerfugl på siden af hovedet samt nogle koreanske tegn.

– Det havde jeg lyst til. Jeg havde snakket med Daniel Lazrak (tidligere Bachelorette-deltager og tatovør, red.) om i lang tid, at vi skulle finde på noget, der kunne passe på min store skal. Så blev det en sommerfugl, han har tegnet, og et koreansk tegn, fortæller Morten Mortensen til mediet.