
Blev betegnet som årets royale bryllup: Først nu bliver hemmelighed bekræftet

Kongelige og adelige strømmede i slutningen af august til St. Florin-katedralen i Vaduz i Liechtenstein for at fejre prinsesse Marie Carolines storslåede bryllup.
Men nu viser det sig, at den kirkelige handling var "rent show", for faktisk var prinsesse Marie Caroline og hendes udkårne Leopoldo Maduro Vollmer allerede gift.

Over for det tyske medie Gala bekræfter sekretariatet for prinsesse Marie Caroline af Liechtenstein, at hun og Leopoldo Maduro Vollmer blev borgerligt viet flere måneder inden den kirkelige ceremoni.
– Det borgerlige bryllup mellem Hendes Højhed Prinsesse Marie Caroline af Liechtenstein og hr. Leopoldo Maduro Vollmer fandt sted den 10. maj 2025 i Vaduz, Liechtenstein, bekræftes det over for mediet.
Mediet påpeger, at fyrstehuset Liechtenstein er meget private, så derfor har der indtil nu ikke været nogen udmelding om den borgerlige vielse, som højst sandsynligt blot involverede de allernærmeste.
