
Landstræner Helle Thomsen tog plejedatter til sig som 30-årig: Det ændrede hendes liv

Tilbage i april blev Helle Thomsen præsenteret som håndboldkvindernes nye landstræner efter Jesper Jensen.
Nu har hun taget hul på jobbet og er i fuld gang med forberedelserne frem mod VM-mesterskabet, som venter i december.
Siden Helle Thomsen var helt ung, har håndbolden fyldt meget i hendes liv, men da hun rundede 30 år, var der også noget andet, som pludselig fik betydning.
Helle Thomsen har ingen børn, men som 30-årig tog hun plejedatteren hun dengang 15-årige Sabine Pedersen til sig.
Sabine havde det svært, og derfor var Helle Thomsen klar med en tryg favn og åbnede sit hjem. Det gjorde en stor forskel i Sabines liv, fortæller plejedatteren til BT.
– På det tidspunkt i mit liv var det præcis det, jeg havde brug for. Hun gør bare ikke noget halvt. Har man det svært i livet, skal man have Helle tæt på i sit liv, fordi hun giver alt af sig selv på en måde, ingen andre tænker over, lyder det fra Sabine Pedersen, som har været professionel håndboldspiller i mange år, indtil hun i 2020 indstillede karrieren.
Hun fortæller, at de stadig betragter hinanden som familie, og Helle Thomsen er også blevet mormor for Sabines datter.


