
Er ved sin fars side: Jonas Vingegaard var egentlig i fokus, men Frida stjal opmærksomheden

Fredag er en festdag i Skive Kommune.
For Jonas Vingegaard har sagt ja til at blive fejret kommunen, hvor han og familien bor.

Der er lagt i kakkelovnen til en fejring, men en forholdsvis kort én af slagsen, for Jonas Vingegaard skal hjem og nyde samværet med familien.
Men han er ikke alene til fejringen. Det afslører TV Midtvests livestreaming fra pressemødet.
For på pressemødet forud for fejringen foran det gamle rådhus i Skive, har han selskab af sin datter Frida.
Hun sidder nemlig med på skødet hos sin far, mens en række journalister stiller ham spørgsmål om nærmest alt mellem himmel og jord.
Jonas Vingegaard blev dog også på grund af Fridas tilstedeværelse spurgt til det, at han er så meget væk fra familien i Glyngøre.
- Det er en svær sport at være et familiemenneske i. Det er en balancegang. Man er meget væk hjemmefra, fortæller Jonas Vingegaard på pressemødet.
Han forklarer, han kun har haft ti dage hjemme hos familien, men at de har været med ham.
En gang imellem kan tilhørerne høre lille Frida sukke, men ellers gør hun ikke meget væsen ud af sig.
Lille Frida ønskede da heller ikke at blive hos sin far under hele pressemødet.
Efter pressemødet skal Jonas Vingegaard ud foran de mange fremmødte.
Her skal der holdes tale for ham af Skive Kommunes borgmester holde tale, og så skal æres-flisen afsløres.
Jonas Vingegaard skal også sidde klar til at skrive autografer til de mange fans, før han vender snuden hjem mod Glyngøre.
