
Silas Holst med rørende ord om datteren: Deler billeder på hendes store dag

Det er en stor dag hjemme hos musical-stjernen Silas Holst.
Hans datter Maggie My fylder nemlig 11 år den 20. september, og det skal naturligvis fejres.
42-årige Silas Holst har delt et rørende opslag på Instagram, hvor han skriver, at halvdelen af hans hjerte fylder år.
- Jeg elsker hvert et øjeblik med dig! Og elsker at vi har Eventyrteatret sammen og er pisse gode til at arbejde sammen. Jeg elsker, at du går efter dine drømme hele tiden, og at ”the sky is the limit”, for det er den for en som dig. Du er et mesterværk, lyder de søde ord fra Silas Holst i opslaget, som BILLED-BLADET har lov at bringe.
Han har børnene Maggie My og Bob med eksmanden Johannes Nymark og veninden Louise Mahnkopf.

Hele familien har været med til at fejre datteren. Det fremgår af de dejlige billeder, som Silas Holst har delt af datteren på hendes fødselsdag.
Silas Holst slutter opslaget af med at fortælle, at Maggie My på sin fødselsdag skal optræde på Pantomimeteatret i København, mens han selv skal stå på scenen i ”Fame”.
