
Kongen på banen: Frederik står foran sjov udfordring

Kong Frederik er blevet 57 år gammel, men han er stadig frisk på en fysisk udfordring.
Kongen elsker at dyrke sport, og i den kommende uge står han sandsynligvis foran en sjov udfordring, når han skal på besøg et særligt sted i København.
Kongen deltager på tirsdag i åbningen af European Week of Sport i GAME Streetmekka på Vesterbro i København.

Glad kong Frederik på banen
På vegne af det danske EU-formandskab glæder det arrangørerne at kunne invitere kongen og flere andre prominente gæster til den officielle åbning af begivenheden, og der er både dans og boldspil på programmet på dagen med fokus på fysisk aktivitet og fællesskab.
Kongen bliver helt sikkert inviteret til at prøve sine evner af på sportsbanen, og sådan en udfordring plejer Frederik jo at tage imod med et smil.
