
Gik ikke helt som planlagt: Her fejrer Josefine Høgh fødselsdag

Josefine Høgh og Lasse Sjørslev har i weekenden været til bryllup på Ibiza, og dagen derpå er der endnu en gang grund til at fejre, for søndag fylder Josefine Høgh nemlig 36 år.
Lige den del af programmet ser dog ikke ud til at gå helt som forventet.
Josefine Høgh og Lasse Sjørslev er nemlig som så mange andre også ramt af udfordringer i flytrafikken denne weekend, og det betyder, at parret ikke kunne flyve hjem til Danmark som planlagt.
I en story på sin instagramprofil deler Josefine Høgh et billede fra Burger King og skriver:
"Er der nogen bedre måde at fejre sin fødselsdag på end Burger King og to aflyste fly til København? Ej vel" ledsaget af en omvendt smilende smily, dannebrogsflag og et "Hurra".
Heldigvis ser det ud til, at Josefine Høgh og Lasse Sjørslev får løst situationen med gode venners hjælp, der både sørger for kage og for sammen at leje en bil og tage turen fra Amsterdam til København via Autobahn.
"Tak for jeres hilsner og for at gøre det til en fødselsdag," skriver Josefine Høgh i en story søndag aften.


