Det blev ikke vist på tv: Det gjorde Lars P. og Gitte på deres romantiske weekend, da kameraholdet tog hjem

Lars P. og Gitte fandt hurtigt hinanden i årets sæson af "Landmand søger kærlighed", og kemien mellem dem har været spirende gennem programmet.
Men ikke alt fra deres romantiske glamping-weekend nåede med i aftenens afsnit.
Det fortæller Lars P. til BILLED-BLADET.
Da kameraholdet havde pakket sammen og vendt næsen hjemad, fik parret nemlig et helt særligt øjeblik – alene under stjernerne.
Til BILLED-BLADET fortæller Lars P., at han og Gitte hoppede i det varme vildmarksbad, som stod klar ved teltet, trods det våde vejr.
– Det var virkelig en speciel oplevelse, for det blev hurtigt mørkt, og det var jo ikke så godt vejr, da der var sådan lidt småregn. Men så sad vi der i vildmarksbadet, og vi kunne kigge udover det fynske øhav. Vi kunne også se, at månen kom frem bagved skyerne en gang imellem, fortæller Lars P., der beskriver øjeblikket som både romantisk og afslappende.
For parret var det en tiltrængt pause fra kamerafolk og mikrofoner.
– Det var dejligt. Så man lige kunne være lidt mere sig selv, siger han med et smil.