
Prinsesse Märtha Louise og Durek afslører yderst følsomt øjeblik: Græd mange tårer

Prinsesse Märtha Louise og Durek Verrett har skabt mange overskrifter, efter at deres spændende Netflix-dokumentar Rebel Royals har haft premiere.
Efterfølgende har de givet et interview til magasinet Town & Country, hvor de fortæller om de mange følelser, der har fyldt dem i forbindelse med hele processen omkring dokumentaren.
I interviewet bliver de blandt andet spurgt, hvilke tanker fyldte dem, da de første gang så den færdige dokumentar.
Til det svarer prinsessen, at det var meget rørende for hende at se sin og Dureks kærlighedshistorie udfolde sig, og at hun var overrasket over, hvor meget det rørte hende.
- For mig var det helt sikkert en tåreperser, en masse tårer og også en masse følelser af at se alt det, vi rent faktisk har overvundet som par og som familie - og hvordan det afspejler sig i mange af de store problemer i verden, som folk navigerer i lige nu: at folk føler sig accepterede og elskede i dagens samfund i stedet for at gemme sig væk og indhylle sig i frygt, skyld og skam - og bare sige: "Hey, vi er her for at demonstrere, hvordan det ser ud for et par at være forelsket fra to modsatte dele af verden.", lyder det blandt andet fra Durek Verrett i interviewet.
