
Detalje spottet under hemmeligholdt tur: Derfor havde kong Frederik den på

Søndag var kong Frederik på udflugt til Nykøbing Falster.
Besøget var ikke annonceret på forhånd i den kongelige kalender. Først bagefter kunne man læse sig frem til, at kongen besøgte Red Barnets familieoplevelsesklub søndag formiddag, nærmere bestemt kl. 10.30.
Både kongehuset og Red Barnet har delt billeder fra det kongelige besøg. Her kan man se, at kongen var iklædt en rød polo med Red Barnets logo, og ved kraven kan man spotte en lille detalje.
Kong Frederik havde under besøget en lille sort mikrofon på, som han havde fået udleveret af Red Barnets medarbejdere i forbindelse med deres medieproduktion. Til syneladende filmede organisationen dele af kongens besøg.


Besøget brugte kongen sammen med børnene, deres forældre og frivillige, hvor de blandt andet lavede mad over bål. Også Red Barnets generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen deltog i dagen.
