19. okt. 2025
Af Luise Marie Bekker

Maria Rossing er gift med kendt skuespiller: Nu er deres søn også på vej ind i branchen

Maria Rossing.
Maria Rossing.
Foto: Martin Høien
Annonce
"Carmen Curlers"-stjernen Maria Rossing er stolt af sin 17-årige søn.

Maria Rossing, der for tiden giver den som Birthe i "Carmen Curlers", er gift med Morten Suurballe, som vi kender fra blandt andet "Tidsrejsen 2".

Abonnement på BILLED-BLADET

Nu er parrets søn, Eigil på 17 år, også på vej ind i branchen.

– Han er startet på mediegymnasiet ved Forum. Han er i grundforløb lige nu, og så vælger han den linje. Og han vil nok gerne fortsætte med at lave film – på den anden side af kameraet, fortæller den stolte mor.

Maria Rossing og Morten Suurballe.
Maria Rossing og Morten Suurballe.
Foto: Lars H. Laursen

Maria Rossing: Jeg skal ikke blande mig

I ”Carmen Curlers” ser man Vita have ambitioner på sin datter Kirstens vegne, og det giver genlyd i Birthes familie.

Annonce

I virkeligheden er Maria for nylig blevet bevidst om, at hun ikke længere kan blande sig i sin søns liv på en måde, som hun gjorde tidligere.

– For et halvt års tid siden talte jeg med en, der har børn, som er lidt ældre end Eigil, hvor jeg fortalte, at jeg vil have, at han skal være hjemme klokken det og det. Og hvis han skal ud, skal han spørge først. Og min ven sagde, at det kan jeg da ikke, og at det ikke kan fortsætte, når han går på gymnasiet. Og der sker jo det, at man bliver overhalet af den naturlige progression i et barn, der bliver moden – og nu har jeg det ikke længere sådan. Jeg troede, jeg skulle blande mig i en masse ting, men nu er det indlysende for mig, at det skal jeg ikke. Tingene sker helt af sig selv, selvom man har en anden forestilling.

Maria Rossing med sønnen Eigil.
Maria Rossing med sønnen Eigil.
Foto: Lars H. Laursen.

Mere om: