26. sep. 2025
Af Karina Didriksen

Thomas Evers Poulsen havde lyst til at råbe det, men måtte holde på stor Vild med dans-hemmelighed

Thomas Evers Poulsen.
Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Danseren Thomas Evers Poulsen måtte længe holde på en hemmelighed om sin nye partner i ”Vild med dans”.

Det var en stor lettelse for Thomas Evers Poulsen, da han i august mødte sin nye ”Vild med dans”-partner for første gang.

Den 47-årige professionelle danser har fået tv-værten Camilla Ottesen som sin allersidste partner i TV 2-showet – og i modsætning til hende, så vidste han godt, hvem han skulle danse med.

Abonnement på BILLED-BLADET

Men den viden måtte han naturligvis holde hemmeligt – og det var lettere sagt end gjort!

- Jeg har i lang tid vidst, hvem jeg skulle danse med. Det er første gang nogensinde, at vi har fået det at vide så tidligt, afslører Thomas Evers Poulsen over for BILLED-BLADET og tilføjer:

- Det har været svært ikke at kunne sige noget, for Camilla og jeg har også fælles venner. Jeg havde jo lyst til at råbe det. Og jeg havde ikke en gang sagt det til min søster!

Men nu må Thomas Evers Poulsen endelig fortælle, hvordan han reagerede, da han blev matchet med 52-årige Camilla Ottesen.

Annonce

- Jeg fik det at vide, da jeg gik på løbebåndet, og jeg blev meget glad. Hun er den perfekte sidste dansepartner, lyder det med et smil fra danseren, som tilføjer:

- Vi har mødt hinanden flere gange og har lavet andet tv sammen, hvor jeg har kunnet mærke en god energi og kemi. Man får, hvad man ser, og hun har let til grin og er meget ihærdig.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-19/_HAN6066.jpg
Camilla Ottesen og Thomas Evers Poulsen.
Foto: Hanne Juul

Få alle historierne om alt det, du aldrig så i Vild med dans i vores podcast ”En sidste dans”, hvor vi har dansere, nydansere, værter og heltene bag kameraet med i studiet hver uge for at sige pænt farvel til programmet.

Lyt lige nu lige her – helt gratis, eller hvor du plejer at lytte til din podcast på Spotify eller Apple Podcasts.

Mere om: