26. sep. 2025
Af Sofie Nymand

Prins Joachim og prinsesse Marie vækker opsigt: Sådan reagerer danskerne på nyheden

Prinsesse Marie og prins Joachim
Prinsesse Marie og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Prinseparret forlænger deres ophold i udlandet. Det oplyser kongehuset og Forsvarsministeriet, og nu vælter kommentarerne ind.

Fredag oplyser Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse, at prins Joachim bliver i sin stilling som forsvarsindustriattaché, og det betyder samtidig, at familien forlænger deres ophold i USA.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kongehuset har også delt nyheden på både hjemmeside og sociale medier, og nu strømmer redaktioner fra danskerne ind.

I kongehusets kommentarspor er der tilsyneladende en overvægt af positive kommentarer, der ønsker parret alt godt – om end flere giver udtryk for, at parret er savnet i Danmark.

”Selvfølgelig er prinsesse Marie og prins Joachim savnet her hjemme i Danmark, synes de er de bedste repræsentanter for kongehuset, men prins Joachim er så dygtig til jobbet og i den tid med trusler mod Danmark og generelt verden, kan han gøre en forskel,” skriver en bruger.

Det var tilbage i 2023, at prins Joachim flyttede til USA med prinsesse Marie og deres to fælles børn, grev Henrik og komtesse Athena. Siden har prinsen bestredet stillingen som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington D.C., og det bliver han ifølge Forsvarsministeriets pressemeddelelse ved med indtil udgangen af august 2027.

Inden prinsefamilien flyttede til USA, var prins Joachim forsvarsattaché i Paris.

Familien har dog stadig en base i Danmark. Blandt andet har parret et hus i Vedbæk, som de købte samme år, de flyttede til USA.

Mere om: